Skader tryksager miljøet?

I en tid hvor der er enormt stort fokus på miljøet, er det bekymrende, at så mange danskere stadig ikke har forstået tryksagers effekt på miljøet. Samtidig er uvidenheden omkring forurening fra elektroniske og digitale medier samt produkter stadig stor.

Manglende viden om internettets miljømæssige belastning betyder, at miljøpolitiske argumenter om internettet som alternativ til tryksagen, har ført mange forbrugere bag lyset.


Bæredygtig industri
I papirindustrien såes der 3 træer, hver gang der fældes 1. Således har branchen været bæredygtig i mange år, og i de seneste 5 år er de europæiske skovarealer vokset med en størrelse, der svarer til Danmarks areal, og selv FN opfordrer til, at der bruges flere træprodukter.

En brugt tryksag er en værdifuld ressource, der kan genbruges op til 7 gange. Tryksagen kan genbruges til f.eks. køkkenruller, toiletpapir, nyt papir samt emballage. 
Yderligere bliver 60% af tryksager i Danmark genbrugt, og resten anvendes som biobrændsel i de danske kraftvarmeanlæg, og erstatter kul og gas som brændsel.

Skader produktionen af tryksager så det danske miljø? 

Faktisk gavner produktionen af tryksager mere end den skader miljøet, og der opnås faktisk en CO2 gevinst ved genanvendelsen af tryksager. Samtidig skaber branchen inspiration for andre brancher og virksomheder til at mindske deres belastning af miljøet.

Her er lidt fakta om trykbranchen i Danmark:

  • Siden 1990´erne har danske trykkerier været førende inden for miljøledelse, f.eks. EMAS og ISO 14001. 
  • Over 80% af produktionen af tryksager i Danmark foregår på et svanemærket trykkeri.
  • Svanemærket stiller skrappe krav til ressourceforbrug i produktionsprocessen og krav til emballage og bortskaffelse.
  • Svanemærket stiller desuden krav til indholdet af miljøbelastende og sundhedsskadelige stoffer i produktet.
  • Spildevand fra offsettrykkerier er stort set ikke-eksisterende.

FN´s verdensmål

FN´s-verdensmaal

FN´s verdensmål er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030.

Langt de fleste danske og udenlandske trykkerier har certificeringerne Svanemærket og EU-Blomsten, der er stærke redskaber til at sikre en bæredygtig fremtid. De officielle miljømærker bidrager nemlig aktivt til en lang række af FN’s verdensmål. Bl.a. mål nr. 12, der handler om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Miljømærkerne arbejder for at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug – og hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering – er med i vurderingen, når kravene til de miljømærkede produkter bliver fastsat. Dette sikrer både bæredygtig produktion og kontrol tilbage i leverandørkæden – og det sikrer bæredygtige produkter til slutbrugerne.

“Vores forbrug til IT i hverdagen vokser og vokser, og vi har ingen kontrol med det.”

Endvidere bidrager Svanemærket til yderligere 10 af de øvrige verdensmål, mens EU-Blomsten bidrager til yderligere 9. Hvilke mål, der er tale om, afhænger af produktgruppen. Du kan se, hvilke verdensmål miljømærkerne bidrager til på ecolabel.dk.
Læs mere om FN´s verdensmål her Verdensmaal.org.


Tryksagen vs. elektroniske og digitale produkter/medier
Vi kan ikke med det blotte øje se den elektroniske og digitale forurening (e-affald), der sker hver gang vi skriver en email, tjekker Facebook eller går på internettet for at købe en vare. Men forureningen er der.

At producere og sende en tryksag, skaber i gennemsnit 28,37 g. CO2. Til sammenligning skaber en email med en vedhæftet fil 19 g. CO2 udslip, og det er kun hvis e-mailen ikke videresendes, gemmes, downloades eller printes. 

Toke Haunstrup Christensen fra Statens Byggeforskningsinstitut, udtaler: 
“Vores forbrug til IT i hverdagen vokser og vokser, og vi har ingen kontrol med det”

Ifølge Toke Haunstrup Christensen betyder vores stigende strømforbrug til computere, at vi er i gang med at udhule effekten af f.eks. mere energivenlige køle- og fryseskabe, der ellers holder vores CO2-forbrug nede. Det giver alt i alt et voksende miljøproblem.

“Vi ser mange faktorer, som øger forureningen, så hvis man vil spare energi og hjælpe miljøet hele vejen igennem, skal der kigges meget bredere, end man måske skulle tro,” mener civilingeniør, ph.d. Toke Haunstrup Christensen og pointerer, at problemet har globale konsekvenser.

Læs også:

Rul til toppen